Danmark – Montenegro i Viborg

Danmark – Montenegro i Viborg

Mandag d. 8. juni kl. 20.00 er der kick-off til venskabskampen Danmark – Montenegro

Kampen spilles på Energi Viborg Arena – Stemningstribunen vil være på afsnittet bag det ene mål – ståpladser.

Fanzone på Tingpladsen
Tre timer inden kampstart åbner vi Fanzonen på Tingpladsen, hvor der vil være masser af sjove aktiviteter for hele familien. Du kan fx. få målt din skudstyrke på Speed Cage, teste dine tekniske færdigheder på Driblebanen eller spille én-mod-én på Panna-banen. For de kreative er der både ansigtsmaling og bannerworkshop, så I kan møde farverige op til kampen.Vores DJ vil dagen igennem sørge for en lækker lydkulisse, og Carlsbergs unikke FanVan kommer også forbi og slukker tørsten på de danske fodboldfans. Så gør en dag ud af det, og kom forbi Fanzonen inden kampen.

Prisen er sat til 100 kr./stk. – NB det er STÅ-pladser.

Deadline for bindende bestilling
: LØRDAG D. 9. maj KL.20.00!
Ring til TGP på: 6160 1896
BEMÆRK::::
Kravene til de der deltager er de samme som hidtil. Man skal være medlem af fanklubben, og man skal være indforstået med at deltage i stemningsarbejdet. Da det er landsholdet, vi er der for at bakke op, så skal man også huske at lægge sine klubsymboler/trøjer derhjemme. Vi forventer selvfølgelig at jeres medlemmer er bekendte m. de vante regler for et fodboldpublikum (altså vi vil ikke se fyrværkeri, kasten med ting/øl, voldelig/racistisk adfærd, løben på banen o.s.v.).